Udtalelser fra teenagere og unge

Her finder du udtalelser fra teenagere og unge, som har været i coachingforløb hos mig.

Jeg fik værktøjer til min hjemve

Jeg har været i et coachingforløb hos Anette, fordi jeg ikke kunne sove ude uden mine forældre. Da min klasse skulle på kanotur, besluttede vi, at jeg skulle gøre noget ved min angst, for jeg ville rigtig gerne med. Tiden var knap, da der var under 3 uger til, at jeg skulle afsted. Jeg mødtes 4 gange med Anette inden turen. Der fik jeg nogle værktøjer, som hjalp mig rigtig meget, og vi snakkede også om, hvad jeg kunne gøre, når jeg fik hjemve eller tænkte på det. Kanoturen gik rigtig godt, og det var en sejr for mig. Bagefter mødtes jeg en gang med Anette, hvor vi samlede op på turen. Jeg er rigtig glad for, at jeg kontaktede Anette, og jeg kan anbefale andre at gøre det samme.

Silke, 14 år

Du har hjulpet mig med at finde mig selv

Jeg vil sige tak for alt det, du har gjort for mig. Du har hjulpet mig med at finde mig selv og har vist mig, hvordan jeg skal håndtere de problemer, der er med min mor og andre ting i min dagligdag. Selv om alting ikke er helt perfekte, så er de i den grad bedre. Min mor og jeg er kommet meget tættere på hinanden, og vi kan snakke om langt mere. Det er som om, det meste er faldet på plads siden jeg har snakket med dig. Jeg er blevet meget mere åben og er begyndt at stå op for mig selv i stedet for at være en undskyldning for mig selv. Tusinde, tusinde, tusinde gange tak. Du har virkelig ændret så meget til det bedre. Når jeg har haft et problem har du været forstående og er kommet med en løsning, så det hele er blevet meget mere overskueligt. Tak for alt virkelig!

Caroline, 16 år

Anette er rigtig god at snakke med – og god til at lytte

Første gang jeg skulle til coach hos Anette (havde ikke prøvet det før) var jeg lidt usikker på, om jeg ville få noget ud af det. Efter første gang synes jeg, det var rigtig godt, og jeg ville gerne komme igen. Anette er rigtig god at snakke med og god til at lytte. Det jeg talte med Anette om, blev mellem Anette og jeg. På den måde blev jeg mere tryg, og turde derfor at åbne mig mere op, end jeg ellers ville have gjort. Vi sad og lavede et ark, hvor hun fik mig til at se, hvor mange styrker jeg har. Jeg fik meget ud af det, og jeg havde allerede nået mit mål inden jeg havde været der tre gange. Derefter lavede vi et nyt mål sammen, som havde noget med skolen at gøre. Hvis du står, og er lidt i tvivl om du gider/har lyst så skal du helt klart gøre det. Det har hjulpet mig videre, hendes støtte var rigtig god for mig og hjulpet mig meget.

Jakob, 14 år

En mere glad og samarbejdsvillig dreng

Nicklas følte, at du var meget imødekommende, og det var rigtig hyggeligt med stearinlys og sjovt med de billedkort, du bruger. På rigtig kort tid fik Nicklas nogle værktøjer til at klare dagens udfordringer, så nu har han det rigtig godt igen og er i bedre balance. Vi oplever ham som en langt mere glad og samarbejdsvillig dreng, så alt i alt har hele familien fået en rigtig positiv oplevelse af hans forløb hos dig. Vi har gemt dit telefonnummer og vil ikke udelukke, at vi senere vil vende tilbage til dig. Vi har lovet Nicklas, at du nu er en ven af familien, som vi ALTID kan ringe til.

Maria, mor til Nicklas 11 år

Det har været en fantastisk og lærerig proces

Jeg har fået nogle ekstremt brugbare værktøjer. En forøget tro på tingene. Derudover har det sat en masse tanker og ting i gang. Den forøgede tro på tingene har også givet mig en ro i maven; en ro, jeg har savnet og længtes efter. Det har været rart med et frirum. Synes, Anette er rar at tale med samt, at hun ikke virker fordømmende. Det har været en fantastisk og lærerig proces og oplevelse. Har fået præcis det ud af det, som jeg ønskede. Anette har haft en tro og tillid til, at jeg nok skulle lykkes. Dejligt, at der er nogen, der tror på én, når det føles som om ingen i verden gør det.

Rasmus 25 år