Efter at have læst og arbejdet med det spanske sprog i flere år og sidenhen HR i en virksomhed begyndte jeg at interessere mig for det komplekse ved at være menneske; barn, teenager, ung og voksen – sammen i relationer – og hver for sig. Det førte til uddannelse i og arbejde med coaching, stressrådgivning, teenage- & ungecoaching, mindfulness og sps-vejledning.
Siden 2009 har jeg arbejdet med min egen personlige og spirituelle udvikling…og det er for mig en on-going process!
ID lifecoach-uddannelsen og Ildsjælecoach-uddannelsen har været skelsættende oplevelser i mit liv og har sammen med stresscoach-uddannelsen og mindfulness-uddannelsen været med til at gøre mig til den, jeg er i dag. Jeg har selv været tæt på alvorlig stress et par gange og er kommet styrket igennem. I dag er jeg ressourcestærk og en god inspirator for andre.
Passion for at hjælpe andre til at turde tro på deres potentiale
Jeg brænder for at hjælpe børn, unge og voksne til at se, turde tro på og udnytte deres potentiale, blive mere bevidste om sig selv og bedre til at håndtere tilværelsen på en måde, der er den rigtige for dem hver især. Mit arbejde er en kombination af min intuition og de faglige redskaber, jeg har lært gennem mine uddannelser og erfaring. De sidste 4-5 år har jeg især arbejdet med børn, teenagere og unge.
Uddannelse
- TeenPower Teacher Training v. Pia Beck, TeenPower Teacher Training
- Mindfulnessmentor/instruktør for børn og unge v. Conny Hjarsø fra Mindfulsoul
- Unge- & teenagecoach v. Pia Beck fra Hverdagens Helte
- Stresscoach v. Bjarne Toftegaard fra Forebyg Stress
- ID Life Coach v. Ole Vadum Dahl fra ID Academy – højeste timekrav (over 400 timer) i Danmark, lever fuldt ud op til kravene for uddannelse hos bl.a. ICC og ICF.
- HR Master v. Aktiv Kurser, København
- HR Konsulent v. Aktiv Kurser, København
- Bachelorgrad i International Marketing, CBS
- Cand. Ling. Merc. i Spansk, CBS
- Bachelor i Fransk & Spansk, CBS
Tidligere & nuværende beskæftigelse
- SPS Vejleder (specialpædagogisk støtte til psykisk sårbare unge) – SPS-Vejlederne (nuværende)
- SPS Vejleder (specialpædagogisk støtte til psykisk sårbare unge) – Ud i Livet
- Ungecoach og underviser – Hverdagens Helte (nuværende)
- Medskaber af og underviser i Power of Mindfulness (nuværende)
- Underviser i spansk på – FOF Nord (nuværende)
- Underviser i spansk – Øregaard Gymnasium
- Underviser i spansk og ungementor – Køge Handelsgymnasium
- Global HR Manager – Multi-Wing Group, Vedbæk,
- HR Konsulent – Multi-Wing International a/s, Vedbæk
- Sales & Service Co-ordinator – Multi-Wing International a/s, Vedbæk
- Statsautoriseret Translatør & Tolk – Rigspolitiet, Nordsj. Politi, Udl.Styrelsen og Flygtningenævnet (nuværende)
- Oversætter – Den Spanske Ambassade i København