Stress er naturligt. Det er i bund og grund en basal overlevelsesmekanisme, som eksisterer hos både mennesker og dyr.
Biologisk set gør stress os i stand til at håndtere farlige, truende eller usikre situationer; krop og sind gør sig klar til enten at kæmpe, flygte eller fryse. Stress-reaktionen sker, når vi føler os truet eller bliver presset ud over, hvad vi mener, vi kan klare. Når det sker, produceres der for meget af hormonerne adrenalin og kortisol. Kroppen går herved i alarmberedskab. Fornemmelsen af kroppens alarmberedskab kan være ubehagelig, men alarmreaktionen er helt normal og som sådan sund. Når truslen er overstået, falder kroppens alarmberedskab hurtigt igen.
Kortvarig/lejlighedsvis/positiv stress
Denne type stress kan virke som et ekstra skud vitaminer og være en energi- & præstationsbooster, der giver os det ekstra kick, der skal til, når vi skal performe ud over det sædvanlige. Og det er godt!
Men hvis kroppen igennem længere tid producerer store mængder adrenalin og kortisol.
Langvarig/negativ stress
Denne type stress er i konstant beredskab, og det er skadeligt både fysisk og psykisk. Det påvirker vores arbejdsindsats, sociale liv og vores livskvalitet generelt. Længerevarende eller gentagne perioder med stress kan resultere i nervesammenbrud, udbrændthed, depression, angst og/eller hjerte-kar-sygdomme. Derfor er det vigtigt at gribe ind så hurtigt som muligt.
Symptomer/signaler er vores fysiske og psykiske reaktion på stress, se mere under stresssignaler.
Hvorfor får vi stress?
Stress er et livsvilkår i det moderne liv. Tempoet i samfundet er skruet op; effektiviteten på arbejdspladserne er øget, presset som studerende er steget – du skal præstere hele tiden – og forventninger til privatlivet er høje. Hvorvidt det fører til negativ stress afhænger af, hvordan du oplever påvirkningen og håndterer denne. Det hele kan til tider være svært at overskue; der er bare for meget. Samtidig er du i dag “online” 24 timer i døgnet; mobiltelefonen er en tidsrøver og stressfaktor for mange. Du skal lære at “logge af” ind i mellem.
Forventninger til os selv handler om værdier, moral og forestillinger om, hvordan vi burde leve, være, se ud og gøre i de forskellige roller, vi har i vores liv. Det påvirker vores identitetsfølelse og vores selvværd. Befinder vi os ofte i situationer, hvor vi går på kompromis med vores værdier – f.eks. på jobbet, som arbejdsledig, som studerende, som forælder, som partner etc. -, indebærer det en risiko for stress. I vores ubevidste trang til at få anerkendelse fra vores omgivelser, glemmer vi den vigtigste ressource; nemlig os selv! Resultatet er i mange tilfælde en stresset og utilfredsstillende hverdag.
Den negative stress (når det foregår over lang tid) rammer de fleste af os i perioder, fordi vi ubevidst lader vores indre kritiker, perfektionist, pleaser, arbejdsnarkoman etc. tage over. Det gør, at vi mister kontakten med vores indre balancepunkt og dermed evnen til at prioritere i overensstemmelse med vores værdier. Ofte er blot vores tanker nok til at udløse en stressreaktion.
